Automatik Service Hornsyld ApS

 

Portaflow, transportabel ultralydsflowmåler

 

 

Beskrivelse:

 

Portaflow er en transportabel flowmåler med sensorer til montering udvendig på røret. Sensorerne monteres hurtigt og nemt med spændebånd på rørledningen, således at man ikke skal ind i røret og processen ikke skal afbrydes. Måledata kan aflæses på LCD-displayet eller printes ud på den indbyggede printer. Typiske anvendelser er for kontrol af eksisterende flowmålere, kontrol af pumpeydelse, f.eks brandpumper, måling af kemikalieforbrug i doseringsopgaver, kontrol og optimering af varmevekslere.

Ved opstart af nye anlæg er der ofte et behov for at dokumentere pumpeydelse, produktion o.lign.

 

Funktion:

 

Portaflow arbejder efter ultralyds transit-time-princippet. Den udnytter, at ultralyden bliver revet med af en strømning. Udbredelseshastigheden afhænger derfor af ultralydsretningen i forhold til strømningsretningen og strømningshastigheden. Udbreder man først en ultralydsbølge med strømmen og derefter en mod strømmen, får man en tidsforskel, der er udtryk for gennemstrømningen.

 

Sensorerne fra Portaflow er anbragt forskudt og skifter mellem at sende og modtage til hinanden (Sing-around metoden). I det regnestykke, der derefter opstår indgår lydens hastighed i mediet, rørdiameter, godstykkelse og materiale. Disse data bliver lagt ind i apparatet fra begyndelsen. Lydens hastighed i forskellige medier er lagt ind i hukommelsen og skal blot vælges.

Afstanden mellem sensorerne beregnes af apparatet.

 

 

 

Automatik Service Hornsyld ApS Søndergade 23, 8783 Hornsyld, Danmark

 

Telefon nr. +45 75687166 Email.: post@automatik-service.dk